Thomas Bredsdorff-Larsen har i 2-3 år cyklet fra hus til hus i Gadevang og Hillerød en gang om ugen. 13 huse, nærmere bestemt. Bagpå er en guitar eller en elbas spændt fast. I rygsækken er der undervisningsmateriale til guitar, elbas, klassisk og rytmisk klaver og sang. I nogle af husene har forældrene fået lyst til at spille også. Aldersspredningen er stor, fra 6 til 65 år.
Disse 20-25 elever har tænkt sig at spille og synge for hinanden og for deres familier og venner
Torsdag d. 6. dec kl. 19.30 i Gadevang Forsamlingshus
Andre interesserede er velkomne til at være med på en lytter og synge med på sangene.
Det kommer til at foregå i en forhåbentlig let og afslappet atmosfære, hvor der kan købes div. drikkevarer og æbleskiver. Fri adgang.
Skulle du have spørgsmål til arrangementet, så send en mail til Jane, jane.eland@mail.dk eller Charlotte, charlotte.husfeldt@dadlnet.dk